søndag den 17. oktober 2010

Fotos af kaffen.

Jeg må indrømme at samtidig med at kaffe smager fantastisk, eller rettere kan smage fantastisk. Ja og det sjove ved at man føler man tager på en rejse sammen, man vælger den grønne bønne, og så famler man sig lidt frem, høre andre og til sidst rammer man den (forhåbentlig) så venter man, så brygger man. Ja så nyder man.. Det er fantastisk.

Men herudover er der så det visuelle! Man aner kaffen og så kommer den tyk og velnæret frem fra portafilteret, og kaster sig ned i glasset, nærmest som olie. Jeg er nok lidt farvet af min interesse, men prøv selv at se lidt her.



lørdag den 16. oktober 2010

Henrik's Blend #2

Det drejer sig om 3 forskellige bønner!

Fælles for alle tre bønner, de er ristet på en Gene Caffe med tiden sat til 20 min og temperaturen sat på 238c.

Første bønne er fra Brasilien.
Fazenda Rainha Yellow Bourbon, Lav syrlighed, mellem krop og vidunderlig blødhed med nøddechokolade, og rødvins noter. Det er en rimelig hård bønne dvs, den vokser over 1400 meter over havet, den kan tåle noget varme! Indgangs temperaturen var herfor 177c sat til 238c, efter 9 min 30 sec kom første pop så fik den et dyk til 160 i 2 min 30 sec herefter 220 efter 19 min (efter start) hævet jeg temp til 250 for at skabe sødmen) ved 20 min blev bønnen dumpet og kølet. Jeg gik efter det man kalder en Full City ristning (stoppes lige før 2 pop)

Anden bønne er fra kaffens oprindelsesland Etiopien, det drejer sig om Harrar bønnen også kendt som Longberry, Kompleks og intens smag med strejf af krydderi og blomster. Gør sig specielt godt ved en Full City ristning hvor kroppen er yderst kompleks med god sødme, syre, frugtagtig med blomster og en anelse blomme/rosin smag.
Eftersmagen dejlig krydret med smag af sort peber. Igen en hård bønne. Indgang denne gang var 189c og 238 som ønsket temp. 1. pop efter 8 min og 20 sec, sænket til 160c igen i 2 min 30 sec. herefter 220c til 17 min op til 250c ved 18 min 30 sec dump til køling. Igen Full City.

Tredie bønne er fra Peru, det er bønnen Monteblanco, God sødme og syrlighed. En cremet kaffe med afbalanceret smag med masser af chokolade/karamel. Den er lidt tricky!
Indgang 160c og 238 som ønsket temperatur, efter 9 min og 20 sec. 1 pop. ned til 155c i 2 min 30 sec, ved 18 min 30 sec hævet til 250 ved 18 min dump. City ++ (lidt tidligere end Full City).

Den skal bedømmes imorgen søndag :)

Preinfusion Hot or not?

Hej alle!

Der bliver snakket meget om preinfusion, i det sidste nr af Barista Magasinet, skrev Bobbie Britt en artikel under overskriften "Under Pressure". Her beskriver Robbie hvordan han køre preinfusion indtil han kan ane kaffen i det bundlåse filter (25 sec), så starter han pumpen og færdiggør skuddet på 15 sec.

Det er jo et helt nyt tankesæt!!

Men meget svært at finde ud af om det rent faktisk er så godt som han gør det til! De fleste maskiner har jo ikke en så specifik mulighed. Men er det så godt? Eller kan vi sagtens være tilfredse med tingene som de er?

Jeg har nu leget med min GS/3 i lidt over en uge, det skal retfærdigvis siges at den køre fra tank og ikke er en paddle version". den køre med et pumpe preinfusion. dvs. at man kan stille den til at starte pumpen x antal 1/10 sec, herefter pause i x antal 1/10 sec. Det er selvfølgelig lidt hårdt for puken, i forhold til soft preinfusion, hvor man typisk bruger trykket fra "vandværket" til at drive preinfusion!

Nu har jeg kørt med den funktion slået til det meste af tiden 0,6 til pause 0,1 og så køre skuddet, de første dråber ses omkring 7-8 sec inde i skuddet, og det smager super godt hver gang.

Nu prøvet jeg så idag uden preinfusion til, den første dråbe kunne ses efter 6-7 sec, (altså ikke en kæmpe forskel)! smagen var en lille smule anderledes blev vi enige om, uden preinfusion bedømte vi smagen til at være marginalt mere blødere.

Det skal siges at vi selvfølgelig brugte samme kaffe...

Hvad siger I er preinfusion bare et "kejserens nye klæder" hvor vi alle (mig selv incl.) lader os suge med i hvad koryfæerne skriver? Eller er det virkelig her de sidste point kan hentes hjem?

Hilsen Henrik

torsdag den 14. oktober 2010

Ny Espresso Maskine på bordet.




Efter lang tids fravær, må jeg hellere fortælle hvad der er sket.

Efter et år med en Rancilio Silvia, efterfulgt af næsten et år med en Izzo Vivi PID, så fik jeg sparet sammen til det jeg har gået og sukket efter, selv om jeg må indrømme, at jeg havde prøvet at overbevise mig selv, om at jeg nok skulle skrue ned for bludset!

Men jeg besluttet mig til at det skulle være en La Marzocco GS/3, for dem der ikke kender LM, så kan de vel nærmest betragtes lidt som Espressomaskinernes svar på Apple. Nøj hvor er den lækker! Den har en tør vægt på 33 kg. Så det er ikke en man bare løber rundt med. Der er umiddelbart 4 forhandlere jeg kendt til i Danmark! Emofabrik, KaffeMekka, Kontra og Risteriet! samt importøeren Copenhagen Coffee Tech (CCT). Jeg besluttet mig til at det skulle være en forhandler på Sjælland. Hvis den mod alt forventning gik ned, så vil jeg ikke skulle tage til Jylland for at aflever og hente!

Det udelukker så KaffeMekka og Emofabrik!

Risteriet er en fin butik og de har noget glimrende kaffe. Men købe en maskine der!!! Nej!
Historien er som følger. Da jeg skulle købe min første espressomaskine havde jeg brugt meget tid med at undersøge hvad og hvorfor. Valget var faldet på en Silvia af flere grunde! Så vi var i København, her besøgte vi Risteriet, og ham der var ansvarlig viste lige så meget interesse i at sælge noget som en vegetar ved en kød buffet!

Nå men så var der Kontra og CCT tilbage, snakket med Thomas Valentin fra CCT og så var jeg sikker på at det var der jeg skulle handle.

Super service, da jeg kom der ind var maskinen startet op udluftet etc. og vi gennemgik maskinen sammen. Så var det bare ind i bilen og hjem det gik, maskinen var nu en del tungere da den var fyldt, men den fandt hurtigt sin plads på bordet.

Nej hvor var det fantastisk, jeg har arbejdet på single boiler, og HX maskiner. Men nej en komfort der var på denne maskine!

Startet med at slå preinfusion til, kode singleskuds knappen til et 5 sekunders flush. Så man kunne flushe, imens man lavet andre ting! Top nice..

Off set temperaturen er fra fabrikken sat til 1,5 grad C på bryg kedlen, således at når temperature på brygvandet der rammer kaffen er 94c så er temperaturen inde i kedlen 95,5.

Det jeg har bemærket efter de første mange skud er, umidelbart temperatur stabilitet, den svinger 0,5 grad under et skud, det er ok.

Rengøringen virker også let, det er store flader der er lette at tørre af! dog er steamarmen meget lang, hvilket er godt og skidt, godt fordi man kan komme ordentligt ned i kanden, dårligt fordi der kan være rigtig meget vand i damprøret!

Har den steam power? Ja det tror jeg nok lige den har, det går pænt stærkt, så man skal være om sig for ikke at få rissengrød!

Back flushing er som på alle andre maskiner! Men man skal huske at tage shower screen af og tørre det, for der kan side en masse gøj! Når man laver kemisk rens, så anbefaler de at man tager scren'en af og ligger i blød imens man renser, det giver faktisk fornuft.

Men vender tilbage med mere.

Hilsen Henrik